I dag er det præcis 40 år siden, at et historisk øjeblik fandt sted på Estadio de Atotxa i San Sebastián. Det skete inden rivalopgøret mellem Real Sociedad og Athletic Bilbao og blev en milepæl i den baskiske drøm om et selvstændigt Baskerland.
Vintersolens stråler rammer græsset på Estadio de Atotxa. Det giver det grønne græs et magisk skær. Det er søndag, og det baskiske lokalopgør mellem Real Sociedad og Athletic Bilbao skal til at udfolde sig. Ind på det grønne græstæppe træder de to mandskaber anført af deres to anførere Inaxio Kortabarria og José Ángel Iribar.
Kortabarria og Iribar går med usædvanlig rank ryg. Man fornemmer, at de er bevidste om, at de er i færd med at skabe historie. Mellem de to anførere er et mindre stykke stof foldet ud. Stoffet er et hjemmesyet baskisk flag i de karakteristiske røde, hvide og grønne farver, også kendt under navnet ”Ikurriña”.
Ikurriña blev skabt i 1895 og har enorm betydning for baskerne. Især efter regionens autonomi under den spanske republik i 1936 blev det et stærkt symbol på den baskiske identitet i kampen mod det spanske centralstyre anført af General Francisco Franco. Men flaget var en torn i øjet på Franco og hans idé om et samlet Spanien. Derfor havde Franco udstedt et strengt forbud imod at fremvise flaget, da hans diktatur tog magten i Spanien.
Stemningen på det fyldte Atotxa virker nervøs og anspændt. Tilskuerne ved, at handlingen er kontroversiel, strengt ulovlig og en åbenlys provokation mod det spanske centralstyre i Madrid. Ikurriña har ikke været vist i en officiel sammenhæng i over 35 år.
Scenen udspillede sig i San Sebastián i Baskerlandet på Real Sociedads gamle hjemmebane Estadio de Atotxa den 5. december 1976. Baskerlandet havde siden General Francos militærkup og afslutningen på landets borgerkrig i 1939 levet i massiv undertrykkelse af det diktatoriske centralstyre i Madrid.
Styret i Madrid med General Franco i spidsen brød sig ikke om idéen om et selvstændigt Baskerland og den baskiske kultur. Den idé blev opfattet som antispansk og en trussel mod et samlet Spanien. Franco ønskede at samle et Spanien under det spanske sprog, spanske værdier og spanske traditioner. Derfor udstedte Franco et forbud mod det baskiske sprog, samt baskiske symboler, som flaget Ikurriña. Det medførte hårde straffe, hvis baskerene vovede at ytre deres kultur.
Samme forbud blev indført i Catalonien. Her levede også en drøm om løsrivelse fra Spanien og et selvstændigt Catalonien, men også den catalanske drøm var en torn i øjet på Francos idé om et forenet, stærkt Spanien.
Den frelsende marginalspiller
De to anførere med Ikurriña spændt ud mellem sig bliver dækket af blitzlys af de mange fotografer, der har indfundet sig på græstæppet. Med ansigtet og overkroppen gemt bag flaget går hovedarkitekten bag manifestationen mod centralstyret i Madrid.
Navnet er Josean de la Hoz Uranga, også kendt under det mere mundrette navn Trotski. En skadet marginalspiller i Real Sociedad. Trotski blev aldrig en stor fodboldspiller, men var en aktiv del af den frygtede baskiske venstrefløjsbevægelse. En venstrefløj, der havde den berygtede oprørsgruppe ETA på samme side i kampen for et selvstændigt Baskerland.
Til manifestationen havde en snu Trotski fået sin uvidende søster Ane Miren de la Hoz til at sy flaget, der skulle bæres ind på græstæppet til rivalopgøret mod Athletic Bilbao.
”Min bror bad mig om at sy et flag, men han sagde ikke, hvad det skulle bruges til”, fortæller søsteren senere i en baskisk dokumentar produceret til det baskiske tv-selskab EiTB.
Ane Miren var ikke selv til stede på stadion til kampen, men husker den historiske søndag den 5. december i 1976.
”Jeg var ikke inviteret til kampen, så jeg så ikke flaget blive båret ind. Jeg var ude med mine venner og lyttede til kampen i radioen. I radioen fortalte kommentatoren, at Ikurriña blev båret på banen. I det øjeblik blev jeg meget følelsesladet over, at et arbejde jeg havde lavet og ikke vidste ville få nogen betydning, pludselig blev vist på stadion. Det gjorde mig meget lykkelig”.
Eufori i gaderne
Det var ikke kun Ane Miren, der var lykkelig over manifestationen. Det fortæller Svend Rybner, fodboldhistoriker med speciale i Spanien og forfatter til ”Fodbold i Spanien – meget mere end el Clásico”.
”Folk i Baskerlandet var meget begejstrede. Der var euforisk stemning. Kampen mellem diktaturet og de forskellige regioner foregik i høj grad på symboler. Her var Ikurriña et vigtigt symbol for Baskerlandet. Flaget har stor betydning for baskerne.”
”Det dukkede op i forbindelse med den nationalromantiske bølge, der prægede Europa i slutningen af 1800-tallet. Senere blev Ikurriña et symbol på forestillingen om en selvstændig baskisk nationalstat”, forklarer Rybner.
Under Franco-styret fik flagene en stor symbolsk betydning for de forskellige undertrykte regioner i Spanien. Det opdagede en gruppe intellektuelle i Catalonien i 1960’erne. De så potentialet i at udnytte fodboldbanen og tribunerne til at markere kravet om catalansk selvstyre. Det samme skete i Baskerlandet, hvor det karakteristiske Ikurriña dukkede op på Atotxa og Athletic Bilbaos San Mamés.
Men det var ikke uden fare at fremvise de forbudte flag på tribunerne.
”De regionale flag dukkede op på tribunerne, men det var ikke ufarligt. Folk risikerede, at Civilgarden fik fat i dem i det og så fik man tæsk. Civilgardisterne havde ingen humor. Franco-styret var ekstremt voldeligt og undertrykkende,” fortæller Svend Rybner, der fremhæver hvorfor tilskuere vovede at tage Ikurriña med ind på stadion:
”Tribunerne var et godt sted at vise flaget frem, da det var nemt at forsvinde i mængden. Af og til så man også, at der var for mange flag til, at Civilgarden kunne stille noget op.”
En svækket centralmagt
Manifestationen på det solbeskinnede Atotxa den decembersøndag i 1976 skete på et tidspunkt, hvor centralstyret i Madrid var svækket. General Franco var død året forinden, og baskerne fornemmede, at der var forandringer på vej i Spanien. Alligevel blev manifestationen mødt med raseri hos centralstyret i Madrid.
”Diktaturet i Madrid var oppe i det røde felt. Ifølge dem har baskerne blod på hænderne. Alligevel fik det ingen konsekvenser for hverken spillerne eller Trotski. Det viste, at diktaturet var svækket, og at det på det tidspunkt reelt var besluttet, at tiden var moden til at legalisere Ikurriña”, fortæller Svend Rybner.
Det var især Francos død, der svækkede styret i Madrid, ligesom mordet på premierminister Luis Carrero Blanco tre år forinden havde fjernet Francos oplagte efterfølger. Et attentat den baskiske oprørsgruppe ETA stod bag. Timingen for manifestationen på Atotxa var perfekt.
”Jeg tror ikke, at manifestationen på Atotxa var sket, hvis Franco stadig havde været i live. Baskerne kunne mærke, at der var forandringer på vej, hvilket var årsagen til, at de turde. Den følelse af forandringer havde man ikke, da Franco stadig levede”, fortæller Rybner.
I andre regioner rundt i Spanien mærkede man tidligere, at centralstyret var ved at miste jerngrebet. Flere regioner fik legaliseret deres flag i begyndelsen af 70’erne. Faktisk var det kun Baskerlandet, der til sidst ikke havde fået legaliseret deres flag.
”Man fornemmer i Baskerlandet, at der er ændringer på vej. Trotski og resten af spillerne sætter så fart i processen ved at lave den manifestation på Atotxa”.
Processen tog fart, og godt halvanden måned senere, den 19. januar 1977, kunne baskerne bryde ud i jubel. Ikurriña blev legaliseret, og baskerne kunne frit flage i gaderne.
Legaliseringen bundede i overgangen fra Francos diktatur til demokrati i Spanien, og i 1977 blev der afholdt demokratisk valg i Spanien igen for første gang i over 40 år.
Baskerlandet i dag
I dag har Ikurriña været lovligt i 40 år og ses jævnligt på tribunerne i Baskerlandet. Athletic Bilbaos udebanetrøje har i de senere år sågar været præget af flagets karismatiske grønne, hvide og røde farver, ligesom at trøjerne og anførerbindet hos de store baskerklubber prydes af Ikurriña.
Kampen for et selvstændigt Baskerland fortsætter også. Men bestræbelserne på et selvstændigt Baskerland lider under at være sølet ind i blod efter de mange attentater gennem tiderne. Den længe række af attentater har givet Baskerlandet et blakket ry i Spanien. Svend Rybner forestiller sig heller ikke baskisk selvstændighed foreløbigt.
”Jeg kender folk i Spanien, der siger at det er muligt, at vi ser et selvstændigt Catalonien i vores levetid. Men i Baskerlandet kan man godt glemme det. Det skyldes, at de har alt for meget blod på hænderne. Det er en afgørende forskel på Baskerlandet og Catalonien”.
Trotski var en modig mand, der med flaget og fodbolden som våben gik i mod den undertrykkende centralmagt. Fodboldkampen den 5. december 1976 tændte håbet om et selvstændigt Baskerland. Et håb der stadig lever, men et håb der lever under trange kår.
The post Rivalopgøret der fik vind i Ikurriña appeared first on Netudgaven.