Tidligere på året kom det frem, at Kinas fodboldglade præsident, Xi Jinping, vil gøre Kina til en global fodboldmagt, men i realiteten er det en næsten 40-årig, uforløst drøm, der kun har vokset sig større siden Mao Zedongs død og Kulturevolutionens afslutning i 1976.
Kina har historisk set følt sig fodboldmæssigt kastreret af Vesten, Japan og Sydkorea, og derfor spiller stormagten nu alvorligt med de økonomiske muskler for at styrke fodbolden i hjemlandet og deres status på verdensplan.
Massive investeringer trods underskud
Ifølge en rapport udarbejdet af det internationale fodboldforbund FIFA bevæger Kina sig hastigt frem mod at blive en af de helt store aktører på det internationale transfermarked. Det er derfor en kuriøs omstændighed, at ikke en eneste kinesisk fodboldklub kan fremvise sorte tal på bundlinjen. De kinesiske fodboldklubbers gennemsnitlige udgift på internationale spillerhandler lå i årene fra 2011-2013 på 37,3 mio. dollar, men alene fra 2013-2014 steg beløbet til hele 102 mio. dollar.
”Der er ingen kinesiske klubber, der har en sund økonomi eller sorte tal på bundlinjen. Herude (i Kina, red.) er en fodboldklub mere kompliceret. Alle klubber er ejet af enten lokalregeringen eller en kæmpe virksomhed, hvis fornemmeste opgave er at promovere enten byen eller virksomheden og derfor isoleret set er villige til at køre med underskud i selve fodboldklubben”, lyder det fra den danske fodboldtræner og talentspejder Mads Davidsen, der er bosat i Kina og arbejder for CSL-klubben Shanghai SIPG.
Shanghai Stadium hvor Mads Davidsens klub Shanghai SIPG spiller deres hjemmebanekampe
Trods en stigning i internationale spillerhandler på 64,3 mio. dollar mellem 2013-2014, er de kinesiske fodboldklubbers økonomiske handlekraft ikke stilnet af i 2015. Volumen i det kinesiske vintertransfervindue blev på globalt plan kun overgået af den engelske Premier League, og denne sommer er heller ikke gået stille for sig med tilgangen af velkendte navne som Demba Ba fra Besiktas, Paulinho fra Tottenham og Robinho fra Milan.
”I øjeblikket fortsætter investeringerne, fordi vi i dette transfervindue ser, at det fortsætter i den næstbedste række. Her har 4-5 klubber fået samme midler som CSL-klubberne, så i øjeblikket er der ingen opbremsning, men naturligvis vil det stagnere på et tidspunkt, som alle markeder gør”, fortæller Davidsen, der netop er blevet kollega med den ghanesiske landsholdsspiller Asamoah Gyan, der indkasserer en årsløn på svimlende 120 mio. kroner.
Mere business end tidligere
I starten af 1990’erne red kinesisk fodbold på bølgen af hyperindustrialiseringen i Kina, hvor den kinesiske økonomi voksede i rasende og hidtil uset fart. Det kinesiske samfund ændrede sig drastisk, og fodbolden fulgte med. De største klubber droppede nu deres gamle forbindelser til statsinstitutioner som hæren og jernbanerne og etablerede nye kommercielle samarbejdsaftaler med lokale regeringer og entreprenører. Kinesisk fodbold blev pludselig benhård forretning sideløbende med hyperindustrialiseringen, og trods den økonomiske krise i Østasien i 1997 var fremdriften i kinesisk fodbold ustoppelig.
I dag har Kina udviklet sig til verdens største økonomi, og fodbolden rider fortsat på den økonomiske bølge. Mads Davidsen oplever, at kinesisk fodbold er blevet mere business end tidligere, og det understøttes af rapporten fra FIFA, der afslører en stor negativ transferbalance i 2014 i forhold til 2013. Nettoudgiften for de kinesiske fodboldklubber er steget med hele 73 mio. dollar, men investeringerne fortsætter ufortrødent. Kina er nu globalt betragtet blandt de ti mest spenderende nationer på det internationale transfermarked.
Mads Davidsen da han bestred sit tidligere job i Brøndby IF
”Rapporten viser den helt naturlige virkning af et marked, der kun er vokset og vokset, siden jeg kom i 2012. Man skal dog forstå, at investeringerne er attraktive lige nu, fordi det helt oppe i Partiet og via formand Xi Jinping er blevet udstedt, at man i Kina nu satser på fodbold, og sådanne politiske udmeldinger betyder noget i Kina”.
Store fodbolddrømme fra øverste ledelsestop
I 1985 oplevede Kina deres første fodboldoprør. Kina havde netop tabt en afgørende VM-kvalifikationskamp til upåagtede Hong Kong. 60.000 kinesiske fans var mødt op i Beijing blot for at overvære et pinligt 2-1-nederlag. Den efterfølgende reaktion står som et tegn på, at fodbold nu havde en ny politisk dimension – at undgå folkelig utilfredshed. Et regulært oprør brød ud med smadrede forretninger og væltede, brændte busser. Hundredevis af kinesere blev arresteret og få blev fængslet, men fodbold havde ikke før bragt sindene så meget i kog.
Fodbold er verdens førende sport og fungerer som platform til at demonstrere national styrke. Derfor rammer det kineserne hårdt, når de massive investeringer i fodbold fejler gang på gang. Kinesernes forventninger til VM-deltagelse blev kun styrket af den daværende statsleder, Deng Xiaoping, der på Kinas første fodboldkongres i starten af 1990’erne proklamerede, at den hjemlige fodbold skulle organiseres, så Kina kunne komme til VM. Det hører man ikke fra USA’s præsident, Barack Obama. I Kina er fodbold politik.
Kinas præsident, Xi Jinping
I 2001 blev Kinas daværende landstræner, Bora Milutinovic, hyldet i spontan kinesisk eufori. Kina havde netop slået Oman og var klar til deres første VM-slutrunde, men glæden var kort, da Kina på ny blev offentligt ydmyget og måtte forlade turneringen uden at score et eneste mål.
VM-drømmene lever fortsat i stor stil, og Kina er utvivlsomt også den oplagte kandidat som vært til VM, når det igen vender tilbage til Asien. Xi Jinping har udstedt, at der i 2017 skal stå ca. 20.000 fodboldskoler klar til at producere fodboldspillere til det kinesiske herrelandshold. De kinesiske stadions er fyldt med tilskuere igen, hvor mange tidligere havde rettet blikket mod andre nationer for at dyrke deres kærlighed til fodbolden. Interessen er nu returneret internt, og den er massiv. Korruptionen er aftaget markant, og der er blevet renset ud for beskidte dommere, hvor en amerikansk gruppe har overtaget styringen med kampkalender og dommerpåsætning. Kina står nu på rampen til at tage næste skridt mod deres utopiske drøm om at løfte VM-trofæet.
The post Kinesisk fodbold: politik og omvendt business appeared first on Netudgaven.