Et af Colombias største arvefjendeopgør finder man i landets næststørste by Medellin. En by, der i 1990’erne blev betragtet som en af verdens farligste. Ærkerivalopgøret går i folkemunde under navnet El Clásico Paisa og består af Medellins to mægtigste hold: Independiente Medellin og Atletico Nacional.
Tribunerne tårner sig op i skæret af den colombianske eftermiddagssol. “Dale, dale, dale Medellin – dale, dale, dale Medellin”, lyder det fra den fyldte stemningstribune, Tribuna Norte. Stemningen er ekstatisk på Estadio Atanasio Girardot denne lumre september eftermiddag. Kampen er allerede i gang. Der er spillet godt og vel ti minutter, og det er vanskeligt at udpege et tomt sæde på tribunerne.
Vi nåede det ikke til kampstart, Sebastian Duque, min lokale kontakt, og jeg. Sikkerheden omkring stadion var massiv til dette arvefjendeopgør mellem Independiente Medellin, også bare kaldet Medellin, og Atletico Nacional, så det tog sin tid at komme ind. Politiet var talstærkt mødt op omkring stadion, og der skulle tre kropsvisiteringer til, før vi endelig kunne træde ind på en kogende Tribuna Norte. Tribunen hvor Independiente Medellins ultras-gruppe, La Rexixtenxia Norte, og resten af de aktive fans indfinder sig. “I dag er kampen, vi alle har ventet på. I dag er Medellin rødt”, siger Sebastian, der har været fan, så længe han kan huske, og som har en fortid i La Rexixtenxia Norte.
Arvefjendeopgøret går under navnet El Clásico Paisa. Paisa fordi det kaldes det folkeslag, der stammer fra Antioquia-regionen, hvor Medellin ligger gemt i en dal omkredset af bjerge. Bjerge der bliver til Andes-bjergkæden længere sydpå. Independiente Medellin og Atletico Nacional er de to største klubber i Medellin, Colombias anden største by efter hovedstaden Bogota.
Atletico Nacional er den mest succesrige af de to klubber. Klubben har 14 mesterskabstriumfer, hvilket er rekorden i Colombia, mens Independiente Medellin har fem. Derudover er Nacional kendt for at levere landsholdsprofiler til det colombianske landshold i form af blandt andre den farverige keeper med skorpionsparket Rene Higuita, den triste skæbne Andres Escobar, Faustino Asprilla og Juan Pablo Angel. Modsat er Independiente Medellin den ældste klub, der for to år siden fejrede 100 års jubilæum. De er også kendt for at have særdeles loyale fans, der altid er med, uanset hvor skidt det står til.
“Atletico Nacional mod Independiente Medellin er en af de tre største Clásicos i Colombia”, forklarer Edwin Canon, der er journalist på den landsdækkende sportsavis El Deportivos. Han uddyber om El Clásico Paisa: “Opgøret er det klassiske overklasse mod arbejderklasse. Nacional er det største hold i Colombia med klart det største budget og fans over hele Colombia. Modsat finder du kun Independiente Medellin-fans i Medellin”. Sådan beskriver Sebastian Duque også forholdet. Han kalder Independiente Medellin for folkets hold, mens Nacional hører til den rige og korrupte overklasse.
Skjulte Nacional-fans
Mørket sænker sig over Atanasio Girardot, mens der heroisk bliver kæmpet om enhver bold nede på græstæppet. I bjergene omkring den colombianske storby slår hidsige lyn ned, men i byen har den lumre eftermiddagsvarme endnu ikke sluppet sit tag. Kampen forløber i højt tempo og med masser af dueller. Dog er der langt mellem målchancerne. Det påvirker imidlertid ikke stemningen. De klassiske sydamerikanske rytmer med stortrommer, marchtrommer, trompeter, klarinetter og hvad fansene ellers har kunne opstøve, lyder ud over stadion, mens tribunen gynger. Melodierne kører uden stop, og mange af dem leder tankerne hen på sidste sommers VM-slutrunde i Brasilien.
Det er dog kun Independiente Medellin-sange, der lyder ned mod de hårdtkæmpende spillere. Der er nemlig ingen Nacional-fans på stadion. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke er velkomne i dag. Dette på trods af at de også har hjemmebane på Estadio Atanasio Girardot. Nacional-fansenes fravær skyldes en optrapning af fodboldvolden i Colombia mellem ultras-grupperne. I 1990´erne lod de colombianske fans sig inspirere af Argentina, der var kendt for sine voldelige fans, også kaldet Barras Bravas. Volden blev mere ekstrem, og det har fået flere klubber til at lukke deres udebaneafsnit og kun byde hjemmefans velkommen. Det samme gælder til El Clásico Paisa.
Sebastian Duque fortæller, at man ikke bare skal trække den første og bedste t-shirt over hovedet, når enten Independiente Medellin eller Nacional spiller: “Det er livsfarligt at bevæge sig rundt omkring stadion i de forkerte farver, når enten Medellin eller Nacional spiller. Når Medellin spiller, skal du ikke bevæge dig rundt i grøn, og når Nacional spiller, skal du ikke gå rundt i rødt. Der sker ofte voldelige overfald”. Samme sekund opstår der tumult på den ene langside. En ung mand spæner hen over tribunen, mens han bliver tildelt slag og spark af folk, han løber forbi. Hele Tribuna Norte reagerer med piften og råben. “Det var med garanti en Nacional-fan, der alligevel har sneget sig ind”, fortæller Sebastian og fortsætter: “Nogle fans tager chancen, gemmer trøjen under en jakke og tager på stadion alligevel. Jeg har selv prøvet det en gang. Men det gør jeg aldrig igen. Aldrig har jeg været så bange for at blive opdaget og jagtet”.
Mens den modige Nacional-fan eskorteres væk af politiet, er en anden episode ved at udvikle sig på banen. En Nacional-spiller er trukket ud for at tage et hjørnespark i hjørnet mod Tribuna Norte. Ligthere og mønter flyver ned mod spilleren, mens hele tribunen er oppe i det røde felt. Independiente Medellin-spillerne stormer ud og forsøger at lægge en dæmper på de ophidsede fans. “Nacional-spilleren spillede i vores røde trøje sidste sæson, men skiftede i sommers til Nacional”, forklarer Sebastian, mens han aggressivt også giver spilleren en hilsen med på vejen.
Ingen spillertrøjer eller bannere
Normalt plejer Tribuna Norte at være propfyldt med bannere, der gynger taktfast til de rytmiske trommer. I dag er her dog ingen bannere, ligesom ingen fans på tribunen er iført spillertrøjen. Årsagen er, at Independiente Medellin er blevet straffet af byens borgmester for uroligheder efter en finalekamp mod Deportivo Cali sidste sæson.
Tribuna Norte – uden bannere og spillertrøjer. Normalt er tribunen rød og pakket ind i bannere. Til dagens opgør var klubbens fans dog ramt af restriktioner efter uroligheder i en finalekamp sidste sæson. Foto: Cultura DIM
“Efter finalenederlaget mod Deportivo Cali sidste sæson gik de hardcore fans hos Independiente Medellin amok i gaderne, hvor der var flere sammenstød med politiet. Og da det ikke er klubben, der ejer stadion, men derimod kommunen, så har Medellins borgmester besluttet at straffe fansene på denne måde”, forklarer Edwin Canon. Forrige kamp indebar forbuddet også instrumenterne, ligesom at fansene på Tribuna Norte blev pålagt at bære hvid trøje for at komme ind på stemningstribunen. Hvid fordi farven symboliserer fred.
Sebastian var til stede ved episoden ved finalen og mindes den lidt anderledes. “Det hele startede med, at politiet under kampen affyrede tåregas ude foran stadion efter nogle banditter, som intet havde med klubben at gøre. Vinden tog gassen ind på tribunen, hvor der så opstod tumult med politiet, fordi folk gik i panik og samtidig blev rasende over, hvad de troede var et angreb på dem”, fortæller Sebastian.
Generelt har Independiente Medellin-fansene et dårligt forhold til politiet, som de beskylder for altid at have været korrumperet af de rigmænd, der ejer Atletico Nacional. Sebastian forklarer, at fansene ofte føler sig forfulgt af politiet. Mens vi snakker bliver et banner foldet ud på den ene langside. Banneret er en hilsen til politiet, som Sebastian uddyber: “I løbet af ugen blev fire af vores fans anholdt af politiet og sigtet for et sætte ild til en bus og dræbe en mand fra Cali. Der er dog ingen hold i det. De fire gutter er mine venner, og jeg ved, at de ikke var ude af byen den aften, det skete”.
“Escobar købte jer!”
Pausefløjtet lyder, og spillerne trisser mod omklædningsrummet efter en intens første halvleg, dog uden scoringer. I pausen spreder den søde duft af hash sig på tribunen, mens en flaske Aguardiente, en lokal brændevin, går på runde. Man skulle ikke tro, at det krævede tre kropsvisiteringer af politiet for at komme ind på stadion. Da spillerne løber ind på grønsværen til anden halvleg, bliver hele den ene langside dækket af en mosaiktifo. Folk klapper begejstret.
Mosaiktifo med teksten: “Jeg er fra de røde” pryder den ene langside ved anden halvlegs start. Foto: Cultura DIM
Mens tifoen folder sig ud, eksploderer stadion pludselig i ekstase. Christian Marrugo bringer Independiente Medellin på 1-0 få minutter inde i anden halvleg. Den centrale del af Tribuna Norte vælter ned mod banen, mens vagterne kæmper for at holde de lykkelige fans bag hegnet og ude af banen.
Hele stadion er nu oppe og stå, mens der synges og hoppes. Især en sang brager igennem. En simpel sang, men med et klart budskab og historisk henvisning til ærkerivalerne: “Escobar købte jer! Escobar købte jer!”, tordner det fyldte Atanasio Girardot med henvisning til den berygtede narkobaron Pablo Escobar, der var inde over Atletico Nacional i store dele af 80´erne. Hvilket Independiente Medellin-fansene i øvrigt også mener er årsagen til, at Nacional er så succesrige og velhavende. Som anden halvleg skrider frem, spreder nervøsiteten sig på tribunerne. Nacional har taget kontrollen i opgøret og jagter den udlignende scoring. Det har lagt en lille dæmper på stemningen, men trommer og trompeter lyder fortsat trofast.
Fansene på Tribuna Norte havde svært ved at styre begejstringen, da Christian Marrugo bragte hjemmeholdet på 1-0 i starten af anden halvleg. Foto: Cultura DIM
“Eso es gringo”
Flere og flere cigaretter bliver tændt rundt omkring, mens der oftere og oftere bliver skævet til stadionuret. Independiente Medellin er fem minutter fra triumfen, men til sidst får Nacional en gylden mulighed. Hele stadion holder vejret, mens en Nacional-spiller gør klar til at eksekvere et frispark kun få meter ude for målfeltet. Tiden står nærmest stille, mens der udveksles nervøse blikke. Nacional-spilleren tager koncentreret sit tilløb og sender læderet mod mål. Forsøget stryger over mål, og alle 34.416 tilskuere på Atanasio Girardot ånder lettet op. Independiente Medellin kæmper de sidste minutter med næb og klør for at holde Nacional fra den udlignende scoring.
Da kampens slutfløjt endelig lyder, eksploderer stadion endnu en gang i glædesrus. En lykkelig ung fyr ved siden af mig stikker mig klør fem og udbryder ekstatisk “Sådan gringo!”. Himlen lyses op af farverigt fyrværkeri, der er blevet tændt i gaderne rundt omkring stadion. Glæden er total, mens spillerne fejrer derbysejren med Tribuna Norte. Ikke nok med at Independiente Medellin har slået deres forbistrede ærkerivaler. Sejren betyder også, at holdet rykker forbi Nacional og op på førstepladsen.
The post El Clásico Paisa – Til arvefjendeopgør i Colombia appeared first on Netudgaven.